Reality Hotel

Reality Hotel

Forestil dig selv sammen med en gruppe unge mennesker, isoleret i lækre omgivelser under sydens sol.

I op til 6 uger kæmper du om at forblive på Reality Hotel, for til sidst at stå som den ultimative vinder med den store gevinst.

Den intense oplevelse, hvor der konstant er noget på spil, hvor du hele tiden er afhængig af dine medspillere og skal kunne gennemskue dine modstandere, skaber en unik oplevelse og ekstremt tætte relationer.

Ikke 2 dage vil være ens, og ikke en dag vil være kedelig, for du skal hele tiden være et skridt foran de andre spillere.

Dette er Reality Games main-event og du har nu muligheden for at få del i denne unikke oplevelse.

Hvor

Smukke Alanya kommer til at danne rammen for Reality Hotel. Her checker du ind på et eksklusivt villakompleks, som vi har helt for os selv, samtidig med at du er tæt på de mange muligheder som Alanya byder på. Den store centrale pool bliver det naturlige samlingspunkt, hvor du kan nyde solen og udsigten hele vejen rundt.

Værelserne er forskellige af både størrelse og charme. Der er værelser med en fantastisk udsigt, eget bad og toilet, samt masser af plads. Der er også værelser som de mest udsatte i spillet vil blive tilbudt og alt derimellem. Alt er et spil og det vil således være op til dig selv, at sikre dig et af de mest charmerende værelser, eller måske lade dig nøjes, i håb om at værelset ikke bliver årsagen til at dine konkurrenter går efter dig.

Mad og drikke

Under dit ophold på Reality Hotel sørger vi for alt din forplejning. Der vil blive serveret tre lækre måltider dagligt, som kan være alt fra lokalt tyrkisk mad til det vi kender hjemme fra Danmark. Der vil ligeledes være adgang til et køkken, hvor der vil være forskellige mellemmåltider og/eller snacks til rådighed. Der vil være noget for enhver smag og helt sikkert også for dig.

Der er heller ingen risiko for at du tørster i varmen. Du har adgang til alt som er stillet frem i køkkenet. Derudover vil baren serverer alt hvad du behøves for at have en fest, i form af alt fra øl til eksotiske drinks, afhængigt af dagens tema.

People, vacation, love and romance concept. Young couple enjoying a romantic dinner on beach

Oplevelser

Intensitet er et af nøgleordene for Reality Games og det får du en masse af på Reality Hotel. Du vil konstant støde på udfordringer, men det bliver op til dig at løse dem, og bane vejen for at du får en masse oplevelser, under dit ophold. Du vil opleve en masse udfordringer på vores villa kompleks, men er du skarp, venter der dig også en masse af de oplevelser som Alanya har at byde på.

Præmie

Går du hele vejen? Den potentielle præmie til vinderen er på mindst 100.000 kr.

Transport

Fra du stiger ombord på et fly i Danmark og til du lander igen i Danmark, sørger vi for din transport.

Kan du lave comeback?

Bliver dine taktiske planer forpurret af et uforudsigeligt tvist eller en ”kammerat” som stikker dig i ryggen, så frygt ej. Din oplevelse og rejse er langt fra slut. Skulle uheldet være ude, så har du muligheden for at lave et comeback og måske endda få din hævn.

”Comeback Hostel” danner rammen om de deltagere som er røget ud af Reality Hotel. Her vil du have op til 14 dage til at lave dit comeback til Reality Hotel. Ligesom du kender det fra Reality Hotel, vil dit potentielle comeback blive afgjort af din evne til at overkomme de udfordringer som du stilles over for, bedre end dine modstandere.

Under dit ophold på ”Comeback Hostel” har du samtidig rig mulighed for, på egen hånd, eller sammen med de andre deltagere på ”Comeback Hostel”, at nyde dejlige Alanyas mange oplevelsesmuligheder, kulinariske køkken og festlige natteliv.

Hvad er du garanteret?

  • Fly og transport tur/retur til Danmark
  • Mindst 4 dage på Reality Hotel
  • Alt mad og drikke inkluderet mens du er på Reality Hotel
  • 14 dage på Comeback Hostel hvis du ryger ud af Reality Hotel*
  • Muligheden for at vinde 100.000 kroner**
  • Op til 6 uger på Reality Hotel***

*Comeback Hostel lukker ned 7 dage før Reality Hotel
**Afhængigt af antal deltagere kan præmien stige
***Afhængigt af hvilken billet du køber

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.