Hvem er vi?

Kristoffer Loft

- Stifter og ejer af Reality Games

Jeg har altid haft en stor passion for Reality TV-koncepterne. Allerede i en alder af blot 12 år lavede jeg mit første lille weekendarrangement, hvor jeg inviterede nogle venner og konkurrerede hele weekenden. Siden da har jeg lavet nogle større events på bl.a. skoler, hvor hovedformålet ikke har været de eksotiske omgivelser, men derimod at skabe den intense oplevelse, hvor man aldrig ved hvad der sker i spillet.

Efter nogle år udenlands som chef for et skandinavisk rejseselskab, er jeg nu klar til at koble de eksotiske omgivelser på de intense oplevelser og skabe et helt nyt koncept.

Jeg har selv flere gange ansøgt til udvalgte Reality programmer, i håb om at få denne unikke oplevelse. En oplevelse jeg nu i stedet vil sørge for at brede ud til de mange, fremfor de få udvalgte man ser på tv.

Jonass Jensen

- Ambassadør og medejer

Jonass som er kendt i Reality verdenen har selv haft sin tid i rejsebranchen, hvorfra vi kender hinanden. Allerede inden han blev et kendt ansigt, kendte han således til min drøm om at lave Reality TV-baserede events. Derfor var han heller ikke sen til at takke ja, da jeg tilbød ham en rolle.

Jonass udtaler selv:

”Allerede inden min deltagelse i Reality TV havde jeg en masse ideer til forskellige projekter. Dog har det været et år med rigtig meget fart på, hvor jeg endnu ikke har formået at skabe mit eget. Til gengæld har jeg siden første møde med Kristoffer, tilbage i 2016, haft tæt kontakt med ham, og ved hvordan alt han rører, bliver udført til perfektion. Kristoffer og jeg har sparret en masse undervejs i forløbet og jeg er lykkelig for at jeg både har kunnet være med til at udforme hele konceptet, og nu kan sikre at dette koncept når ud til rigtig mange, der ligesom os, ønsker at få en helt unik oplevelse.”

Pernille Nygaard

- Ambassadør og deltageransvarlig

Pernille er blevet tilknyttet Reality Games og bliver ansvarlig for alle deltagere under Reality Hotel 2020.

Pernille har igennem mange år stiftet bekendtskab med Reality programmer. Hun har masser af deltagererfaring og er derfor den perfekte til at sikre, at alle deltagere på Reality Hotel, får en perfekt oplevelse.

Pernille udtaler selv: ”Da jeg har deltaget i forskellige Reality Shows, er jeg bekendt med den intense følelsesmæssige rutsjebanetur man kan blive udsat for. Der kan i de tilfælde også være dage hvor man er trist eller føler sig svigtet af nogle man har knyttet sig hurtigt til. I de tilfælde vil jeg altid være der til at sikre gæsternes velbefindende og sørge for I ikke føler jer alene. Derudover er jeg den som kommer til at være der for at skabe tryghed og gode rammer, så det bliver en uforglemmelig oplevelse for alle.

Der er ingen tvivl om at jeg er kæmpe fan af det her koncept; Reality Games! Det at man endelig kan få lov at komme afsted og få fuldstændig samme oplevelse som i diverse TV-Shows, men uden ulempen ved at blive kendt og en offentlig person bagefter, at man kan skabe sig tosset og komme med dumme bemærkninger uden, at man bagefter skal stå til ansvar for det.

 

Derfor har jeg valgt at blive en del af holdet med Reality Games.”

Pernille profil
IMG_3786

Alfa GoTours

- Dansk-tyrkisk samarbejde

Efter jeg selv har haft nogle år som chef i rejsebranchen, ved jeg at det vigtigste for at gæsterne får det som rejseselskaberne lover, er at der er et tæt samarbejde med de lokale.

Derfor er jeg yderst tilfreds med at have indgået et samarbejde med Alfa GoTours, der på den ene side er et helt nyt agent-firma i Tyrkiet, hvilket betyder at de har fuld fokus på at optimere for deres enkelte kunder, men samtidig har alt den erfaring der skal til, for at jeg er sikker på at de kan levere.

Alfa GoTours er ejet af Fabio Bang som er dansker og har mere end 16 års erfaring i udlandet som chef for forskellige skandinaviske rejseselskaber, samt hans kompagnon Alper Gencelli som er tyrker, og i mere end 25 år har arbejdet med skandinaviske rejseselskaber.

Jeg har selv arbejdet sammen med Fabio i to år, i et af Danmarks største og mest anerkendte rejseselskaber.  

Jeg er med dette samarbejde fuldt ud sikker på, at den oplevelse jeg ønsker at skabe for mine gæster, også bliver den oplevelse jeg lykkedes med at skabe.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.