Deltagerbetingelser

Deltagerbetingelser for deltagelse i Reality Hotel

1. Drejebogen

1.1 Der vil fra spillets start være en drejebog som følges. Drejebogen vil dog hele tiden blive tilpasset så spillet er så uforudsigeligt som muligt, for flest mulige deltagere.

1.2 Grundelementet i spillet er at man altid skal stå med en partner af modsatte køn. Den som ikke har en partner på udvalgte dage, vil ryge ud af Reality Hotel. Der vil imellem de udvalgte dage, også foregå andre tvists som kan resultere i at man ryger ud af Reality Hotel.

1.3 Når man ryger ud af Reality Hotel, er man forpligtiget til at forlade Reality Hotel jf. Reality Hotels personales instrukser, og vil blive anvist et værelse på Comeback Hostel, såfremt det fortsat er åbent.(læs mere under Comeback Hostel)

1.4 Under sit ophold på Reality Hotel er man forpligtiget til altid, at stå til rådighed til at følge de af Reality Hotels personale anviste instrukser. Forlader man hotellet uden aftale med personalet eller nægter at deltage i de på dagen planlagte aktiviteter, kan det medføre at man bliver smidt ud af Reality Hotel. Skulle dette ske vil man ryge på Comeback Hostel, såfremt det fortsat er åbent.(læs mere under Comeback Hostel)

2. Sådan bor du

2.1 Under ens ophold på Reality Hotel bor man på Reality Hotel, som består af 2 store villa komplekser.

2.2 Der er adgang til fælles pool.

2.3 Værelserne er af meget forskellig karakter og kvalitet. Der er store værelser med eget bad og toilet, samt andre værelser hvor man deler bad og toilet ude på gangen. Der er skabsplads på alle værelser.

2.4 Man deler som udgangspunkt værelse med en person af modsatte køn. Der er enkelte værelser som til tider deles mellem flere end to personer. Der kan være situationer hvor værelsesfordelingen kan være anderledes. Det kan fx være man bor alene, bor med en af samme køn, eller andre i spilletsmedfør specifikke scenarier.

3. Forpligtigelser

3.1 Man er ved deltagelse i Reality Hotel forpligtiget til at oplyse Reality Games, såfremt man kender andre som deltager i samme event. Dette er man forpligtet til at oplyse så snart som muligt. Dvs. ved tilmelding hvis man ved andre man kender deltager. Hvis man ikke er bevidst om det ved tilmelding, er man forpligtiget til at kontakte Reality Games med informationen, så snart man bliver bevidst om det. Bliver man først bevidst om det under spillets gang, er man forpligtiget til at oplyse dette til Reality Hotels personale. Det er dog ikke et krav at det foregår i andre deltageres påhør.

  • 3.1.1 Det er ikke ekskluderende at kende andre som deltager i spillet, men for at sikre et uforudsigeligt spil, vil drejebogen blive tilpasset afhængigt af hvor mange som har et forudgående kendskab til hinanden.
  • 3.1.2 I tilfælde af at en stor gruppe kender hinanden, kan Reality Games gå ind og lukke for salg eller cancellere billetter til folk som har købt, fra denne gruppe. Dette for at sikre spillets uforudsigelighed. Bliver det nødvendigt vil det foregå efter først-til-mølle princippet, og det vil altså være den som har købt senest der vil få refunderet sin billet.
  • 3.1.3 I en situation hvor vi bliver tvunget til at cancellere billetter, vil andre fra samme gruppe få tilbuddet om også at få refunderet deres billet.
  • 3.1.4 Overholdes denne oplysningspligt ikke, kan det i værste fald betyde eksklusion fra Reality Hotel – Se mere under uacceptabel adfærd mm.

3.2 Man er forpligtiget til at have en rejseforsikring som gælder i Tyrkiet. Forsikringsfirma og police nr. skal oplyses til Reality Games inden afrejse.

3.3 Man er selv ansvarlig for at have et gyldigt pas. – vær opmærksom på at for at rejse ind i Tyrkiet, skal der være mindst 6 måneder til ens pas udløber. 

3.4 Der vil være sekvenser af spillet hvor man er forpligtet til at aflevere sin telefon mm. til Reality Hotel personalet, for at underbygge spillets gang.

  • 3.4.1 Der vil altid være et døgnåbent kontakt nr. som folk hjemme i Danmark kan ringe til Reality Hotel på, for at få kontakt med en af deltagerne.
4. Flybillet

4.1 Man vil modtage sin udrejse flybillet senest 14 dage før afrejse. Da ens hjemrejse er fleksibel jf. spillets gang, vil man først kunne få sin flybillet hjem, efter man er røget ud af eventet. Derfor kan man først få sine flyinformationer kort før hjemrejse.

4.2 Vi forsøger så vidt muligt at skaffe direkte flybilletter, men garanterer at der max er en mellemlanding. – Skulle dette ikke være muligt for os, og vi er tvunget til at have en ekstra mellemlanding, vil man få en godtgørelse på 1000 kroner.

4.3 I din flybillet vil du som minimum have inkluderet et stk. håndbagage og en indchecket kuffert af mindst 20 kg.

5. Hvad er man garanteret – afvigelser

5.1 Man er garanteret 4 dage på hotellet. Med 4 dage menes der 3 overnatninger og mindst 78 timer på hotellet. Som standard-eksempel: tjekker man ind mandag før kl. 12.00, kan man altså ryge ud af hotellet torsdag efter kl. 18.00.

5.2 Transport mellem Danmark og Reality Hotel. Vi sørger for transport fra Københavns lufthavn(anden dansk lufthavn kan ønskes, men ikke garanteres) til Tyrkiet med fly. Herfra vil du blive hentet og transporteret mellem lufthavnen og Reality Hotel. Under dit ophold på Reality Hotel vil vi sørge for alt nødvendig transport i spillets medfør. Der vil ligeså være transport mellem Reality Hotel og Comeback Hostel og retur, hvis dette bliver aktuelt.
Når man skal hjem er der transport til lufthavnen i Tyrkiet og fly tilbage til Københavns lufthavn.

5.3 Man har som minimum adgang til 3 daglige måltider. Afhængigt af spillets medfør kan disse måltider variere i både tidspunkt og udformning. Er der fx viking tema, vil der blive serveret mad der passer ind i dette tema.

  • 5.3.1 Man har altid adgang til mad i det fælles køkken. Her vil der være ting som brød og pålæg, samt andre snacks som viser sig populære.
  • 5.3.2 Der vil altid være vand til rådighed i fælleskøkkenet. Her vil der også være sodavand og til tider andre læskedrikke.
  • 5.3.3 I baren og til måltiderne vil der blive serveret det som findes passene til et evt. tema. Dette gælder både alkoholiske- som ikke-alkoholiske drikke.
  • 5.3.4 Alkohol vil være frit tilgængeligt i baren jf. spillets medfør. Dvs. baren ikke altid er åben, såvel som at der nogle aftener kun vil foregå mindre udskænkninger, for at sikre den optimale oplevelse af spillet.
  • 5.3.5 Vi vil forsøge at tage hensyn til allergier mm, men forpligter os ikke til det. Har du allergi eller andre særlige hensyn bedes du informere os om det så snart du har købt din billet, eller spørge ind til dette inden, hvor vi så kan afklare for dig i hvilket omfang vi kan imødekomme din forespørgsel.

5.4 Maximum på 50 deltagere kan købe sig direkte adgang til Reality Hotel.

6.Oplevelser på Reality Hotel

6.1 Under dit ophold på Reality Hotel vil der være en masse oplevelser både på og uden for Reality Hotel. Ofte vil oplevelserne på Reality Hotel være for alle. Der kan dog forekomme situationer i spillets medfør hvor nogle bliver ekskluderet for at deltage, og vil være forpligtiget til at blive på sit værelse eller et andet, af Reality Hotel personalet, anvist sted.

  • 6.1.1 Der vil ofte være oplevelser som foregår uden for Reality Hotel. Disse vil oftest være for de få, som gennem spillet tilkæmper sig denne adgang.
7. Comeback Hostel

7.1 Når man ryger ud fra Reality Hotel vil man som udgangspunkt ryge hen på Comeback Hostel.

  • 7.1.1 Comeback Hostel refererer ikke nødvendigvis til et bestemt hotel. Man kan således opleve at de udstemte deltagere ryger på forskellige hoteller. Hotellerne vil dog ligge i Alanya og de vil ligge i kort afstand mellem hinanden.
  • 7.1.2 Man vil blive indlogeret på et værelse med plads til flere, oftest dobbeltværelse, og man kan derfor forvente at man deler værelse med en eller flere af de andre deltagere, som kan være af både eget og andet køn.
  • 7.1.3 Man skal forvente at man skal skifte værelse/hotel under sit ophold på Comeback Hotel. Vi vil dog tilstræbe at holde det på et minimum.
  • 7.1.4 Under sin tid på Comeback Hostel er der inkluderet morgenmad. Man skal således selv sørge for yderligere forplejning.
  • 7.1.5 Alle oplevelser man ønsker under sin tid på Comeback Hostel, skal man selv afholde udgifterne til.
  • 7.1.6 Man har muligheden for at tilkæmpe sig en plads tilbage på Reality Hotel. Dette foregår ved forskellige konkurrence baserede tvists. Man vil altid blive informeret dagen inden, senest kl. 18.00 hvis der er noget på programmet dagen efter, der omhandler at kæmpe sig retur på Reality Hotel. På den måde kan man altså helt selv planlægge sin tid, og nyde ferien i Tyrkiet med fuld frihed, præcis som hvis man var på almindelig ferie.
  • 7.1.7 Du er som udgangspunkt garanteret 14 dage på Comeback Hostel. Dette dækker over 13 overnatninger. 7 dage før Reality Hotels afslutning lukkes der for til- og afgang fra Reality Hotel. Dvs. man ikke længere kan genvinde sin adgang til Reality Hotel. Når der ikke længere kan genvindes adgang til Reality Hotel, lukker Comeback Hostel, og man får en flybillet hjem. Dette er uanset om man har været der i 14 dage eller kortere.
  • 7.1.8 Der kan i enkelte tilfælde gå mere end 14 dage, såfremt det ikke er muligt at få en flybillet på præcis den 14 dag. I de tilfælde vil man ikke kunne kæmpe med om en plads retur på Reality Hotel på dag nr. 15 og fremefter.

7.2 Er du en gambler? Det vil være muligt at købe adgang direkte til Comeback Hostel, hvorfra du har 14 dage til at tilkæmpe dig en plads på Reality Hotel.

8. Sociale medier og markedsføring

8.1 Reality Games har ingen rettigheder til at offentliggøre billeder eller videoer af deltagere fra deres events, medmindre der af deltageren gives en specifik tilladelse, for det enkelte billede eller videoklip.
Reality Games ønsker ikke at have den mediedækning som man oplever fra Reality TV. Vi ønsker dog at markedsføre os via de sociale medier. 

9. Videoovervågning

9.1 Der kan af sikkerhedsmæssige årsager forekomme video-overvågning på alle eller dele af fællesarealerne på Reality Hotel. Disse optagelser vil ikke blive brugt, og vil kun blive gennemset, såfremt der er tvivl om overtrædelser af spillets regler. Der vil ikke være overvågning på værelser eller bad/toiletter.

10. Uacceptabel adfærd mm

10.1 Ved deltagelse i Reality Hotel forpligtiger du dig til, til enhver tid at følge Reality Hotel personalets anvisninger.

  • 10.1.1 Forsøger man at omgå spillets regler kan det have konsekvenser, som i værste fald kan betyde eksklusion fra Reality Hotel.
  • 10.1.2 Man forpligtiger sig til at overholde landets regler og love.
  • 10.1.3 Enhver form for vold eller reelle trusler herom vil blive politianmeldt og vil resultere i en eksklusion fra Reality Hotel.
  • 10.1.4 Enhver form for indtagelse, handel med eller besiddelse af euforiserende stoffer er eksklusionsgrund fra Reality Hotel.

10.2 Eksklusion fra Reality Hotel betyder at man ryger helt ud af eventet. Man vil således ikke ryge på Comeback Hostel, ligesom Reality Games ikke længere er ansvarlig for din hjemrejse.

10.3 Du er erstatningspligtig for genstande du måtte beskadige eller ødelægge under dit ophold.

10.4 Du er forpligtiget til, til enhver tid, at efterleve de retningslinjer Reality Hotels personale måtte sætte til din opførsel.

11. Køb af billetter

11.1 Billetterne til eventet sælges til forskellige priser, ligesom billetterne vil være af forskellig karakter.

  • 11.1.1Billetterne er delt op mellem mænd og kvinder.
  • 11.1.2 Man er forpligtiget til at købe en billet der passer med det køn man har.
  • 11.1.3 Er man i tvivl eller har en anden opfattelse af sit eget køn end det ens pas foreskriver, er man meget velkommen til at kontakte os, så vil vi skræddersy en billet som passer.
  • 11.1.4 Billetterne sælges til forskellige tidspunkter i eventet. Ved køb af billet vil det enten fremgå at du er en del af de startende deltagere, eller hvilken dag du vil indtræde i eventet.
  • 11.1.5 Enkelte billetter sælges direkte til Comeback Hostel. Dette fremgår tydeligt af billetten.

11.2 Ved køb af billet kan du betale hele beløbet med det samme eller vælge vores afdragsordning.

  • 11.2.1 Ved brug af afdragsordningen laves en forhåndsindbetaling og den resterende betaling skal falde i lige store rater, hver den første i måneden, frem til eventets start. Du vil kort efter dit køb modtage en mail med yderligere detaljer om indbetalingerne.
  • 11.2.2 I tilfælde af at indbetalingerne ikke overholdes vil du modtage en rykker. Hvis indbetalingerne fortsat ikke falder, vil det blive betragtet som en afbestilling af billetten og reglerne for gebyr ved afbestilling vil træde i kraft. Hele billetten skal altid være betalt før man tager afsted.

11.3 Man skal være fyldt 18 år og være myndig for at deltage i events udbudt af Reality Games ApS, medmindre andet er oplyst.

12. Præmie

12.1 Præmien som udloddes til vinderen er grundet lovgivning skattepligtig, og vil derfor blive overført som en lønudbetaling.

13. Andet

13.1 Spillet som Reality Games leverer skaber nogle meget intense rammer, der er med til at sikre den storslåede oplevelse. Dog kan det også til tider gøre opholdet mentalt hårdt, hvilket man bør være forberedt på, inden man booker sin billet.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.